En dag med foredrag og musik

Reformationsjubilæet 2017

Reformation 500 år

Efterår 2017

 

Hvad betyder Reformationen for os i dag?

En dag med foredrag og musik

 

Højskoleforeninger i Randers, Randers Amts Historiske Samfund, FOF, Randers Bibliotek og Randers Folkeuniversitet præsenterer program for lørdag den 28. oktober 2017 med fokus på Reformationens betydning for dagens Danmark med foredrag af engagerede forskere samt musik ved Randers Kammerorkester, Sct. Mortens Vokalensemble og dirigent David Riddell.

 

Program:

9.30 Dørene åbnes – mulighed for kaffe

10.00 Velkomst

10.15 Marita Akhøj Nielsen: Hvorfor taler vi dansk?

Om Reformationen og sproget

12.00 Frokost

13.00 Randers Kammerorkester og kor opfører bl.a. Bachs kantate nr. 79 ”Gott der Herr ist Sonn und Schild” – 1. opførelse var på ”Reformationsdagen” 31 oktober 1725.

13.45 Kaffepause

14.00 Gorm Harste: Hvorfor fik man religionskrige efter reformationen og hvilke konsekvenser fik det?

15.30 Afslutning

Ret til ændringer forbeholdes.

 

Dato: 28. oktober kl. 9.30 -16.00

Sted: Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C.

Arrangører: Sct. Clemens, Kristrup og Vorup Højskoleforeninger, Randers Amts Historiske Samfund, FOF, Randers Bibliotek, Randers Folkeuniversitet og Randers Kammerorkester.

Billetsalg åbner den 29. april på Værkets hjemmeside.

 

Marita Akhøj Nielsen

 

Hvorfor taler vi dansk?

Marita Akhøj Nielsen

Selvfølgelig taler vi dansk i Danmark, hvad ellers – vil de fleste nok sige. Måske er vi bange for den engelske indflydelse, men for alvor tror vi ikke, at der kan tales andet end dansk i vores land.

Men det er ingen selvfølge. For 500 år siden var dansk ét blandt flere sprog i den danske konges rige. I kirken og blandt de lærde var latin enerådende. Mange af landets indbyggere havde slet ikke dansk som modersmål. De talte plattysk, norsk, islandsk eller færøsk. Plattysk stod meget stærkt. Det var handelssproget i hele Østersøområdet, og næsten alle danskere forstod plattysk. Så dansk var trængt.

Men Reformationen ændrede situationen. For Luther var alle kristne lige for Gud, Det var vigtigt, at alle kunne forstå, hvad kristendommen gik ud på. Derfor skulle bibelen oversættes til dansk, og der skulle synges danske salmer ved gudstjenesterne.På den måde blev Luthers 95 teser fra 1517 en af grundene til, at vi taler dansk i dag – selv om de var på latinog slet ikke handlede om sprog.

Dr. phil. Marita Akhøj Nielsen er ledende redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og redaktør for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Hendes speciale er ældre dansk sprog og litteratur. Hun har udgivet en række bøger og artikler om middelalderens danske litteratur, om Anders Sørensen Vedel, Thomas Kingo, Leonora Christina og B.S. Ingemann. Hun har ledet flere større projekter, der har resulteret i digitale tekster og ordbøger på nettet som “gammeldanskordbog.dk”, “middelaldertekster.dk”, “kalkarsordbog.dk” og “mothsordbog.dk”.

 

Frokost og kaffe/te:

“Madbillet” giver adgang til arrangement. Billetten dækker kaffe og te formiddag og eftermiddag samt frokosttallerken inkl. en vand. Hvis man er vegetar, bedes man give besked om dette ved køb af billet.

Randers Kammerorkester

 

 

Musik

Randers Kammerorkester

J.S. Bach: Koncert for to violiner BWV 1043

Joseph Klug: “Vor Gud han er så fast en borg”

J.S. Bach: Koral – “Ein feste Burg ist unser Gott”

J.S. Bach: koralpræludium – “Ein feste Burg ist unser Gott”

J.S. Bach: Reformationskantate BWV 79

Randers Kammerorkester og dirigent David Riddell

Sct. Mortens Vokalensemble

Solister i Bachs Koncert for to violiner: Clara Richter-Bæk og Mo Yi

Vokalsolister: Mariann Mikkelsen, Sidsel Aja Eriksen og Josef Gottlander

Gorm Harste

 

 

Hvorfor fik man religionskrige efter reformationen

og hvilke konsekvenser fik det?

Gorm Harste

Da Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg i 1517, var han ikke ene om at skabe et omfattende nybrud. Italieneren Niccoló Machiavelli skrev det berygtede værk om fyrsten, som lagde grunden til den moderne magtstats kyniske. Claude Seyssel udgav et mere moderat værk om det franske monarki; reformatoren Erasmus af Rotterdam advarede i flere værker mod en for udiplomatisk religionskonflikt, der kunne føre til en helt ny type krige, og hans ven Thomas More skrev det grundlæggende værk om samfundsutopier.

Ordene kunne trykkes og læses, uenighederne kunne opstå, og stridighederne viste sig næsten umulige at bilægge, senere kompromisser fulgte bl.a. med store konsekvenser for dansk statsdannelse. Samtidig var verden blevet global – man kunne sejle rundt om den og optrykke atlas. En ny verdensorden fulgte. Hvordan organiserede man den og er den stadig vores verdensorden?

Dr. scient. pol. Gorm Harste er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.