Hele arrangementslisten

Reformationsjubilæet 2017

Hele arrangementslisten

FREDAG DEN 29. SEPTEMBER.

Handelsbyen Randers kickstarter Reformationsugen med ”Luther Open Night ” arrangementer.

LUTHER GODE TRENDS I RANDERS CITY

Fredag 29. september kl. 15.00 – 20.00 på Rådhustorvet.

TV-kokken Jakob Nusbaum tryller på Rådhustorvet.

Fredag 29. september kl. 15.00 – 18.00

Finderiet forvandler affald til genbrugsguld i Houmeden

 

Fredag 29.september kl. 16.00 på Rådhustorvet i Randers City. Musicalen: ’Lutter Luther Light’

Club Clemens viser i 20 minutter et sammendrag af musicalen 'Lutter Luther'. Vi følger Luther fra klosterlivet i Erfurt, til de 95 teser i Wittenberg, hans protesterer imod paven og kirken som den var, og til sidst hans lykkelige ægteskab til Katharina von Bora. Udover Martin Luther møder vi også nonnen Katharina, munken Johan Tetzel, Djævlen selv og hans skeletdansere. En livlig musical med historisk baggrund som kan ses, høres, opleves af alle. Tekst af Edward Broadbridge og musik af Lisbeth Eilrich Iversen. Fri entré.

 

Fredag 29. september kl. 18.00 i Randers City:

60 teaterelever fra Kastali'a omskriver og moderniserer Luther teserne. Folk i Randers City vil opleve en moderniseret udgave af Luther-teserne. Teatereleverne vil være her og der og alle vegne med lutter øre og kage.

Fredag 29. september kl. 20.00 - 21.00 I Randers City.

Korsang i Randers City. Kirkekor fra Enghøj Kirke, Sct. Clemens Kirke, Sct. Mortens Kirke og Sct. Peders Kirke synger musik med relevans til Luther ved Helligåndshuset, Svaneapoteket, Kulturhuset og J. O. Krags Plads og samles til sidst på Rådhuspladsen og synger sammen. Fri entré.

 

 

LUTTER GODE TILBUD RANDERS STORCENTER.

Fredag 29. september :

Lutter spændende aktiviteter og tilbud i Randers Storcenter.

Besøg center-torvet, som sætter fokus på Reformationen og er i stil med GAMLE DAGE´s torveplads.

kl. 17.00-19.00 Tobias – vinderen af den store bagedyst – udfodrer reformationen og vil lave reformations-mad og reformations kager. Smagsprøver til de første 200 besøgende. Gratis reformations-balloner og - bolcher til børnene.

kl. 20.00 – 22.00 Smagsprøver på Luther Øllen på fra Randers Bryghus. Der vil være mulighed – hele dagen – at købe gaveæsker med Luther øl på Center Torvet

 

Lørdag 30. september kl. 15.00 i Hornbæk Sognegård

Martin Luther og Moderne Ikoner. Den lokale kunstner Peter Hjorts udstiller sine værker. Udstillingen har to temaer: Martin Luther og Moderne Ikoner. Med seks malerier, der portrætterer Martin Luther, giver Peter Hjort sit bud på den forandring som Luther og hans tanker har skabt og de spor som er blevet sat i den verden vi kender og lever i i dag. Udstillingen kan ses i sognegårdens åbningstid indtil d. 24. november. Fri entré.

 

Fra søndag 1.oktober til søndag 8.oktober kl. 8 til kl. 22. klokkespil.

I Reformationsugen, spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Søndag 1. oktober 2017 kl. 13.00 – 18.00.

Reformationsugens officielle åbning.

Kl.13.00 Gudstjeneste i Årslev Kirke

Kl. 14.15 -15.15 Plantning af de første træer til Luther-Lunden ved Årslev Kirke, 8960 Randers SØ.

Der plantes 5 Luther træer. Stedets historie fortælles kort.

 

Søndag 1. oktober kl. 14.00 – 15.30 ” Luther pandekager ” i Helligåndshuset.

Historier om Luther og reformationen. Fire fortællere fra Randers gengiver 4 originale, alvorlige og dog muntre historier om Luther og reformationen. Mange anekdoter bindes finurligt sammen i en senmiddelalderlig ånd og stemning. Børn, gerne sammen med voksne, er meget velkomne. Der serveres pandekager som Luthers kone Katarina lavede dem. Gratis entré.

 

Søndag 1. oktober kl. 19.00 i Øster Tørslev Kirke

Salmesangsaften med Luther salmer. Vi synger med de stemmer vi har, støttet af Ommersysselkoret og organist og kirkesanger. Fri entré.

 

Søndag 1. oktober kl. 19.30 i Sct. Peders Kirke, Fabersvej 43, Randers

Luther Suite. Luthers salmetradition bliver kærligt behandlet af nogle af Danmarks ypperste musikere inden for moderne nordisk jazz i et frit improvisatorisk univers: Marilyn Mazur, percussion, Jakob Buchanon, flygelhorn, Michael Bladt, saxofoner, Mads Wadmann, keyboards Vokalgruppen Concert Clemens, dirigent Carsten Seyer-Hansen.

Entré: 100 kr. Forsalg: Randers Bibliotek fra d. 15. august. Også billetsalg ved døren.

 

Mandag 02. oktober til søndag 08. oktober. Klokkespil.

I Reformationsugen spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Tirsdag 3. oktober til søndag 08. oktober. Klokkespil.

I Reformationsugen spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Tirsdag 3. oktober – søndag den 8.oktober.

SE TANKEVÆKKENDE TESER PÅ GAMLE DØRE I KULTURHUSET

Kulturhuset er blevet fyldt med gamle døre og kloge ord af konfirmander og skoleelever.

I anledning ledning af Reformationsfejringen i Randers er konfirmandhold og skoler blevet udfordret.

Hvilke teser/påstande, synes de, skal lægges ud til diskussion? Hvad slår de op på dørene?

Resultatet ses i Kulturhuset fra tirsdag d. 3 - 8. oktober i husets åbningstider.

Kom og læs dem og deltag i diskussionen via de nye teser på de gamle døre.

 

Tirsdag 3. oktober kl. 10 -11.30 i Sct. Andreas Kirke, Hadsundvej 81, Randers

Sangcafé: Vi synger salmer af Luther og har bud på nye salmer fra samlingen ”Lutherrosen”. Det hele kædes sammen af organist Hanne Lund Nielsen. Kaffe og rundstykke serveres for 10 kr.

 

Tirsdag 3. oktober kl. 19.00 -2030. Kulturhuset. Tre Små om Reformationen – og så en lille en.

Hvilken betydning har reformationen haft for Randers? Kom og hør om den lokale byudvikling, og den reformerende præst Mads Lan og om Luthers bordtaler. Efterfølgende byder Museum Østjylland på en lille en. Enmtre kr. 50- . Mellemmer af museumsklubben kan hente gratis billetter på museets hjemmeside.

 

Tirsdag 3. oktober kl. 19.30 i Sognehuset, Øster Tørslev

’Mød Martin Luther’. Provst Thomas Reinholdt Rasmussen, Hjørring, deler ud af sin store viden om Martin Luthers liv, tanker og gerning i et medrivende foredrag. Fri entré.

 

Tirsdag 3. oktober kl. 19.30 i Sct. Mortens Kirke, Randers

Koncert med organist Lars Sømod, Vor Frelsers Kirke, København. Lars Sømod spiller Johan Sebastian Bachs Clavierübung III fra 1739, som anses for at være Bachs mest betydningsfulde arbejde for orgel. De 27 satser bliver tilsammen en storladen udlægning af trossandhederne som Luther systematiserede dem, og de indeholder de seks forskellige hovedstykker fra Luthers lille katekismus. Fri entré.

 

onsdag 04. oktober til søndag 08. oktober. Klokkespil.

I Reformationsugen spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Onsdag 4. oktober kl. 19.30 i Sct. Mortens Kirke, Randers

Uropførelse. Sct. Mortens Vokalensemble og Sct. Peders Koncertkor opfører musik for kor og orgel komponeret af organist og komponist Christian Præstholm. Både kendte og mindre kendte Luther salmer og koraler spilles og synges i et nutidigt tonesprog og opføres vekselvist – efter såkaldt alternatim praksis – som det ofte skete dengang. Fri entré.

 

Torsdag 05. oktober til søndag 08. oktober. Klokkespil.

I Reformationsugen spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Torsdag 5. oktober kl. 19.00 i Enghøj Kirke, Randers

Koncert med veksling mellem oplæsning af Luthers teser v/ sognepræst Emmy Haahr, Beder, og musik for obo og orgel, spillet af Duo Danica. Bo Grønbech har skrevet musikken som indeholder 4 lutherske kernesalmer: ”Af dybsens nød”, ”Behold os, Herre, ved dit ord”, ”Nu frydes sig hver kristen mand” og ”Vor Gud han er så fast en borg”. Salmerne synges som fællessalmer. Duo Danica består af Merete Hoffmann, obo, og Asger Troelsen, orgel. Billetsalg ved døren fra kl. 18.30: 50 kr. for voksne.

 

Fredag 06. oktober til søndag 08. oktober. Klokkespil.

I Reformationsugen spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Fredag 6. oktober fra kl. 10.00 til lørdag 7. oktober kl. 14.30. Jagten på Luther.

Skattejagt for børn I Randers City.

”Jagten på Luther” starter og slutter i FætterBR, Rådhusstræde 7. Her får man et skattekort udleveret, og så går den vilde skattejagt, i alt skal der findes 6 poster fordelt i 6 butikker i Randers City. Når de 6 poster er fundet og man har svaret på spørgsmålene, så skal skattekortet med navn og tlf. nr. afleveres i FætterBR igen. Skattejagten er åben for deltagelse fra fredag 6. oktober kl. 10.00 til lørdag 7. oktober kl. 14.30, i butikkernes åbningstid vel at mærke. Lørdag 7. oktober udtrækkes der så vindere af rigtig besvarede skattekort, og skatten – det er gavekort til FætterBR

 

Lørdag 7. oktober til søndag 08. oktober. Klokkespil.

I Reformationsugen spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Lørdag d. 7. oktober kl. 12.00 – 16.30.

Orgelsafari: Orgeltur i Luther-ugen. Tag med ’safaribussen’ på tur rundt til 5 kirker i Randers. Vi hører de forskellige orgler og organister spille orgelkoraler over Luthersalmer. I bussen er der plads til 50, tilmelding til Hanne Lund Nielsen på mail: organist@andreaskirke.dk. Man kan eventuelt køre selv. Fri entré.

Turen starter i Sct. Mortens Kirke kl. 12 hvor organist Christian Præstholm vil fortælle om orglet som instrument og derefter spille dagens program som er 9 orgel-koraler over 3 Luthersalmer. Herefter kører “safaribussen” til Hornbæk Kirke (kl.13.20), Johanneskirken (kl.14.05) – hvor der serveres kaffe og Luther Lagkage – Enghøj Kirke (kl.15.20) og Sct. Peders Kirke (kl.16.00) hvor organisterne Thomas Ede, Monica Møller, Britta Nedergaard Hansen og Karsten Blond spiller uddrag af programmet. Arrangementet slutter kl. 16.30.

 

Lørdag 7. oktober kl. 15.30 i Øster Tørslev Kirke.

Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal der spiller renæssance musik med folkemusikalske indslag på lut, guitar og fløjter. Fri entré.

 

Søndag 08. oktober. Klokkespil.

I Reformationsugen spiller Sct. Mortens Kirkes klokkespil en salme af Luther ved hvert timeslag. Fra kl. 8 til kl. 22. I alt 15 salmer.

 

Søndag 8. oktober kl. 10.00 i Sct. Mortens Kirke

Kantategudstjeneste. Johan Sebastian Bachs kantate nr. 79: ’Gott der Herr ist Sonn und Schild’, skrevet til opførelse d. 31. oktober 1725. Koncerten indgår som en del af gudstjenestens liturgi og spilles af Randers Kammerorkester, solister, Sct. Mortens Vokalensemble og Sct. Peders Koncertkor dirigeret af David Riddell.

 

Søndag 8. oktober kl. 19.00 - 20.00 i Sct. Clemens Kirke

Musikgudstjeneste hvor Sct. Clemens Kirkes ungdomskor vil fremføre en række korsatser baseret på nogle af Luthers kendteste salmer.

 

Foredrag ved Jørn Henrik Petersen onsdag den 4. oktober kl. 19.30 i Øster Velling Forsamlingshus

Professor Jørn Henrik Petersen eller Jern-Henrik, som han også kaldes, er kendt fra et væld af sammenhænge. Udover at være en af Danmarks førende økonomer og kendere af velfærdsstaten har han siddet i et utal af bestyrelser som f.eks. TV2 og i utallige regeringskommissioner gennem tiden. Han er også kendt som debattør og gavflab, der ikke lægger fingrene imellem, når han formulerer sit budskab. Senest har han kastet sig over Luther og de historiske forudsætninger for velfærdsstaten. I sit foredrag udfolder Jørn Henrik Petersen kerneelementerne i Luthers socialetiske tænkning og bruger dem som afsæt for en overvejelse af, om velfærdsstaten bygger på et luthersk grundlag, som mange hævder. Han er kendt for at tale, så alle kan forstå det og være med i debatten. Så kom og vær med i en diskussion om den velfærdsstat, vi alle er afhængige af. Der er fri entré til foredraget. Forsamlingshuset sælger kaffe, te, kage, øl og vand.

 

 

"Salmer til folket"

- en Luther-koncert med Den Danske Salmeduo i Grensten Kirke den 10. oktober 2017 kl. 19.30

 

Luther gav kirkemusikken tilbage til folket, og det er værd at markere! Den Danske Salmeduo - Christian Vuust på saxofon og klarinetter og Hans Esbjerg på klaver - har lavet en række instrumentale nyfortolkninger af Luthers salmemelodier. Duoen ønsker at vise musikkens levedygtighed og tidløshed og dermed at bære reformationstidens salmer ind i vores samtid. Man vil til en koncert med Den Danske Salmeduo opleve et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer. Reformationen bidrog til at give salmesangen i gudstjenesten tilbage til menigheden - og har derved haft stor betydning for den folkelige fællessang i de nordiske lande. Det er derfor særligt oplagt, at der indgår fællessalmer i koncertprogrammet.

 

Den Danske Salmeduo har siden 1996 givet over 350 koncerter i kirker og på spillesteder og har fem anmelderroste cd'er bag sig. Den røde tråd er de utroligt smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med - med melodier og harmonier enhver moderne komponist kan misunde. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år. Med andre ord er salmerne danske klassikere, sange, der bliver stående. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende og stemningsfulde nye bud på, hvordan melodierne kan spilles - med respekt for det musikalske udgangspunkt og fornemmelse for den tekstlige baggrund.

 

Den Danske Salmeduo har, i samarbejde med en række erfarne skribenter, lavet en kombineret cd- og bogudgivelse med titlen Salmer til folket - Luther-salmer i nyt lys. Cd’en indeholder duoens instrumentale nyfortolkninger af Luther-salmer, og bogen indeholder en række korte tekster, der afdækker forskellige aspekter ved reformationen og dens samfundsmæssige og kulturelle betydning - både historisk, og ikke mindst i nutiden. Den skal bibringe en forståelse af Luthers musikhistoriske betydning – også ud over det rent kirkelige. Skribenterne er biskop Henrik Wigh-Poulsen, journalist Kåre Gade og musikhistoriker Thorkil Mølle.