Luther ege og lund

Reformationsjubilæet 2017

Luther ege og lund

Luther og træer

Engang, da Luther havde fået sat gang i en hel masse ballade mod kirken, og det hele var ved at gå helt gras-sat, så var der én, der spurgte ham: Når du nu har gjort oprør mod kirken, så kan du ikke købe aflad til paradiset, hvad så hvis verden går under i morgen – hvad vi du så gøre?

Og Luther svarede: Hvis verden skal gå under i morgen, så vil jeg plante et træ i dag!

- sådan fortælles der om Luther. Sikker er det, at det er et stærkt træk ved reformationen, at kristne måtte elske jorden, dagligdagen og livet. Alt hvad der var i verden, var skabt ud af Guds kærlighed. Derfor plantes der mange steder træer for at mindes reformationens gode påvirkning af vores måde at forholde os til verden på. Det har vi også ønsket at gøre her i Randers. Det er blevet til både en lille lund mellem Oust Møllevej og motorvejen og til et projekt i Aarslev, hvor vi har fået mulighed for at plante en lidt større skov. Det har vi fået mulighed for, fordi vi har været så heldige, at vi har modtaget 100.000 kr. fra Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond.

 

Der er noget med træer. De viser en vej. I Jobs bog 14,7-15 står der:

For et træ er der håb,

hvis det fældes, kan det skyde igen;

det holder ikke op med at sætte friske skud.

Selv om rødderne i jorden er gamle,

og stubben dør i mulden,

gror det igen, så snart det mærker vand,

og sætter grene som et nyplantet træ.

 

Nu sker der noget ude i Aarslev. Luther-lunden tager form. Det har regnet så meget i sommer, så det har været umuligt at køre der med maskinerne, men du har der været så meget tørvejr, at de er gået i gang med at anlægge gangstien, som skal lede gennem Luther-lunden. Og menighedsrådet følger op med en instandsættelse af den gamle forpagterbolig. Den bliver så fin.

Der skal nok blive klar til indvielsen søndag den 1. oktober.

Luther ege

Randers Kommunes nye folkeskov plantes mellem Oust Møllevej og motorvejen - afgrænset mod nord af jernbanen. Arealet er på otte hektar, hvoraf de seks hektar bliver tilplantet med skov.

På arealet ligger to støjvolde langs motorvejen, som bliver tænkt ind i projektet på spændende vis, og længst mod nord er en 100 meter bred og 17 meter høj udsigtshøj ved at tage form.

Den nye skov bliver - ligesom Høgshøj Folkeskov ved Spentrup - til i et samarbejde mellem Randers Kommune og den socialøkonomiske virksomhed Growing Trees Network, som sørger for klargøring af jord og tilplantning af skovområdet med ca. 4.000 træer pr. hektar, eventuel hegning, stier og P-plads, så skovene kan bruges rekreativt. Dertil ydes tre års etableringspleje med garanti for at træer, der ikke overlever de tre første leveår, erstattes af nye.

Randers Kommune står for planlægning og anlæggelse af skoven og har ansvaret for den fremtidige drift.

Vi er i allersidste øjeblik kommet med i folkeskoven med en Luther-lund sammen med andre, der har støttet projektet. Arbejdsgruppen for Reformationsfejringen i Randers har haft planer om at sætte et minde for 500 året for reformationen. Det sker nu ved, at vi i området ved Oust Møllevej har fået plantet 500 egetræer.

Luther Lund ved Aarslev kirke

Projekt under reformationsfejring i Randers 2017 sammen med Aarslev menighedsråd.

 

Begyndelsen

Vi har ultimo maj måned modtaget 100.000 kr. fra Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond som er øremærket til at fejre 500-året for reformationen ved at rejse en lille skov i området bag ved Aarslev kirke. Vi håber det bliver til et langsigtet projekt til glæde for konfirmander, skoleklasser og alle andre, der har lyst til at arbejde med natur, kultur og kristendom. Der skal plantes mange forskellige træer og vi arbejder stadig med tanken om træer hvortil der skal knyttes teser, der svarer til Luthers teser, som han slog op på kirkedøren i Wittenberg og dermed indledte reformationen. På den måde kan vi holde reformationens bevægelse levende.

Det spændende ved projektet i Aarslev er, at skoven plantes hvor der før var en nyttehave, som fandtes ved enhver præstegård i gamle dage. Præstegården var nemlig også et resultat af Luthers reformation, hvor munken kom ud af klosteret og giftede sig med nonnen, der også var levet et frit menneske, og de to kom til bo i præstegården midt i sognet, sådan som det har været i Danmark i mange år. Vi arbejder tæt sammen med menighedsrådet ved Aarslev kirke. Vi må se hvor vi lander.

 

Her ses en foreløbig tegning af projektet sådan som Randi Flensborg Jørgensen fra Randers Kommune har set det. Der er projekteret en sti op fra parkeringspladsen, stien bliver gravet ind i skråningen, så den får lavere hældning, så også barnevogne og rollatorer kan komme op. Randi har tegnet stien som en sneglegang rundt i skoven, for at få en lang sti, hvor man kan sætte de 95 teser langs med. Linden stynes og får en fremtrædende plads, hvor stien går igen-nem op til skoven. I alt er der 360m stier, som det er tegnet op her.

Det store græsareal med linden i midten er den gamle gårdsplads til den firlængede præstegård, hvoraf kun forpagterlængen er tilbage på vestsiden af gårdspladsen. Stuehuset er flyttet til Hjerl Hede Frilandsmuseum. Her er et billede af den gamle præstegård.

 

Området, som skal beplantes med træer og hvor stien skal gå, har en størrelse på 0,51 hektar (ca. 0,92 tdl.). Arealet med græsplænen udgør 0.16 hektar. I juni måned blev der fjernet buske, krat og træer. Skovfogeden afmærkede de træer, som skulle bevares. Lindealléen blev stynet. Derefter fjernede store maskiner et delvist sammenfaldet stendige og andre rester af bygninger og efterladenskaber af cement og andet samt jævnede skrænterne.

Nu forestår forberedende pløjning, harvning og kultivering. Derefter kan der plantes træer og anlægges stiforløb.

 

Præstegården og præstegårdshaven

Vi synes det er noget af idéen med projektet at vi også kan fortælle om den danske præstegårds historie. På de 500 år der er gået siden reformationen har præstegårdene i Danmark spillet en både kirkelig og kulturhistorisk rolle. I skuespillet ”Nøddebo Præstegård” får vi sådan et billede af livet i præstegården: Præsten er patriarkalsk, men retfærdig, præstekonen mild og almoderlig, og omkring præstefamilien er et leben af den anden verden op mod jul og nytår.

Præsten kom til at leve et almindeligt liv mellem andre mennesker i modsætning til middelalderens munke. Han boede midt i sognet. Huset var altid åbent for de mennesker, der havde brug for en præst. Og ofte var præstegården også samlingspunkt for en stor del af det kulturel-le liv i sognet med foredrag og studiekredse og meget andet.

Det gjaldt også for præstegården i Aarslev, hvor den store præstegårdshave med de sjældne træer i 1943 dannede rammen om en opførelse af Kaj Munks skuespil, Niels Ebbesen. Menig-hedsrådet kunne ikke avertere med det, for tyskerne havde forbudt at Kaj Munks stykker blev opført. Og tyskerne havde forlægning i Forsamlingshuset ikke lang fra præstegården. Der samledes 500 mennesker til denne opførelse, som af de tilstedeværende oplevedes som en national demonstration. Senere ved Randers bys 650 jubilæum opførtes det endnu engang.

Men som samfundsudviklingen er gået siden den gang med affolkning af landsognene til følge, så er der flere og flere præstegårde der forsvinder. Det vil være en stor skam for både det kirkelige og det folkelige liv i sognene. Men det er netop sket i Aarslev sogn. Derfor er der en ekstra tilskyndelse til i forbindelse med vores projekt Luther lund at tænke det med ind.

 

Vi har kontakt med og har haft besøg på stedet at to døtre, som er født i Aarslev præstegård i 1940’erne. De er så interesserede i, hvad der skal ske i deres gamle fødehjems have. Og vi var interesserede i, hvordan haven var indrettet. Ruth Bolvinkel, den yngste af søstrene, havde lavet en tegning af, hvordan hun mente der så ud i hendes barndom.

 

 

Der hvor vi planlægger Luther lunden er på det område, hvor forpagteren havde sin køkkenhave, bærhave og hønsehus samt en lille græsmark samt det, der øst for lindealléen på teg-ningen viser bistader og køkkenhave, der tilhørte præstegården.

Øst-længen i præstegården er vidunderlig: tørvehus, garage, hønsehus, konfirmandlokale! Fillippa og gråpærer står der endnu. Der hvor den gamle stald var, er der nu et træhus, som vi vil forsøge at bevare, så det kan bruges som ly og et sted, hvor der kan være mulighed for at vise billeder af den gamle præstegård samt lave forskellig anden information om Luther lunden.

Øverst på grunden mød øst har der i krat og bevoksning gemt sig to store vandtanke, som nu er delvist fritlagte og fyldt op med sand. Deres historie er en tidlig vandforsyning til byen, hvor vandet via hævert blev pumpet op fra Aarslev å og fra vandtankene led ned til beboerne i landsbyen. Historien skal vi forsøge at finde mere om.

 

 

Status august 2017

Referat af mødet i Aarslev udvalget.

Torsdag d. 3. august 2017 kl. 13.00.

Til stede: Stig, Jens, Karsten, Randi Flensborg Jørgensen, Randers Kommune,, Ivan Guldager, Skovdyrkerne. Birgitte havde sendt afbud

Status på projektet. Området er ryddet for træer og buskads. Det ligger dog stadig i en stor bunke som skal laves til flis. Derefter er området blev renset for sten, cement, asbest og meget andet samt skråninger er jævnet og vandbeholderen på toppen er fyldt op med sand.

I næste uge kommer skovdyrkerne og knuser rødder og stød samt fræser hele området, så det er klar til beplantning.

Vi aftalte at der skal plantes (til efteråret) forskellige træsorter: valnød, æble, europæisk kastanje (spiselig), eg, hassel, lind, rød-eg, troldnød. De plantes i grupper. Ca. 25 i hver gruppe med en planteafstand på 2 x 2 meter. Størrelsen på træerne ca. 1 meter.

Der plantes 5 store storfrugtede røn den 1. oktober forskellige steder langs stien, hvor der for-beredes huller til plantningen. På skrænten mod nord plantes vinter-grønt.

Vi arbejdede lang tid med stiforløb. Randi tegner et nyt forslag, hvor vi får forløbet ned på 200 meter med en bredde på 2 meter. Og Skovdyrkerne kommer med et tilbud på stiforløbet og på plantningen og renholdelse de næste tre år.

Projektomkostninger indtil nu ser ud til at holde.

 

Tidsplan for det videre arbejde. Der bliver først plantet efter 1. oktober, men stien bliver etab-leret, så området plan kan fornemmes 1. oktober.

 

1. oktober indledes der med en festgudstjeneste kl. 13.00

 

Næste fase med nye fondsansøgninger. Hvor langt rækker vores mandat. Hvordan får vi for-nyet et mandat til at arbejde videre med projektet. Stig taler med de to provster om sagen.

 

7. august modtog vi regning for rydning af området og for deponering. Pris 48.000 kr. Der var budgetteret med 20.000 kr. Så det er en grim overskridelse.

 

Randi har tegnet nyt udkast til Sti-forløb. Nu afventer vi tilbud på plantning og vedligehold i tre år samt tilbud på anlæg af sti-forløb.

 

Reformationsfejring i Randers 2017

Udvalgsmøde i Årslev 310817.

Tilstede: Stig Hedegaard, Jens Høyer, Ivan Guldager, Birgitte Strand-Holm.

Stig videresendte en tak til Randi Flensborg for det forberedende arbejde.

Inden 1. oktober bliver de fældede træer, som ligger på grunden, omdannet til flis, træer bliver plantet, stier bliver lagt og fem træer udvalgt til at sætte i jorden på indvielsesdagen.

1.Budget: 45.000 kr. (incl. moms) er allerede brugt. Flis vil give en indtægt på ca. 5.000 kr. Vi mangler at betale for etablering af stier + beplantning af træer

2.Der plantes 800 træer af forskellig art. ½ til 1m i højden. 10.500 kr. incl. 5 lidt større træer, hvor de 5 først plantes ved indvielsen.

3.Skrænten tilsås med græs.

4.Anden såning af græs sørger Jens for.

5.Ivan sender Stig en pris på planteplader til beskyttelse af træerne imod for meget ukrudt omkring træerne i den første tid.

6.Senere renholdelse tager Årslev Menighedsråd sig af: plæneklipper med højt klip.

7.Der kan eventuelt sprøjtes med Triko = fårefedt (økologisk) så dyrene ikke spiser visse træer.

8.Sti pr. meter koster ca. 200 kr. incl. moms.

9.En sti på omkring 180 m blev aftalt og målt op. Randis stiforslag blev afkortet. Stien kan udvides senere.

10.Mellem lindetræer og mellem syren og nød graves ikke ud til sti. Gruset lægges blot på jorden. Alle andre steder graves ud til sti.

11.Stig bad Ivan sende et kort over området til brug ved et indstik i avisen.

12.Et meget lille traktement efter gudstjenesten på indvielsesdagen blev foreslået. Fx en kop Luther øl.

Ref. Birgitte Strand-Holm