Ugens Luther-ord

Reformationsjubilæet 2017

Ugens Luther-ord

Martin Luther 1546

Uge 40

”Jeg ville også hellere have én engel omkring mig end 24 tyrkiske kejsere i al deres magt og vælde. Selvom de havde 100.000 geværer hos sig, så er det dog slet intet imod en engel.”

Eberhard Harbsmeier i Ordet i KD

Uge 39

"Som gave har jeg fået himlen ganske gratis, og jeg har brev og segl på det! Hvordan?

Fordi jeg er døbt og går til alters."

Tischreden bind 2

Uge 38

"Hvor Gud bygger en kirke, bygger Djævelen et kapel ved siden af."

Tischreden bind 6

Uge 37

"Jeg kender til tre vrede hunde: utaknemmelighed, indbildskhed og misundelse.

Enhver, som de tre hunde bidder sig fast i kommer slem til skade."

Tischreden bind 5

Uge 36

”En kristen er undervejs, ikke ved vejs ende.”

Citeret efter Harbsmeier i KD Ordet

Uge 35

"Læger er Guds skræddere. De syr kroppen sammen, mens vi teologer sætter sjælen sammen,

når Djævelen har splittet den ad."

Tischreden Bind 1

Uge 34

"For at vi grundigt skal forstå, hvad et kristent menneske er og hvordan det står til med den frihed, som Kristus har vundet for os og givet os, skriver Paulus meget om friheden.

Jeg vil udtrykke det med disse to teser:

En kristen er en fri herre over alle ting og ingen underdanig.

En kristen er en tjenstvillig slave for alle og alle underdanig."

(Om den kristne frihed, 1520)

Uge 33

I et berømt brev til sin gode ven Melanchthon, der altid var så bekymret for at gøre noget syndigt, skrev han de bevingede ord: ”Synd tappert. Om du så begik voldtægt og mord hver dag, kunne det ikke skille dig fra din Kristus.” Mange især katolske kritikere har været meget forarget over disse ord, men der skal dog tilføjes, at Luther så tilføjer: ”Synd tappert, men tro endnu taprere!”.

Eberhard Harbsmeier i Ordet i KD

Uge 32

"Evangeliet behøver ikke noget rum eller sted, hvor det skal være, det vil og må være i hjerterne."

(Bondekrigen, 1525)

Uge 31

"Den kære sol varmer og lyser alle steder, men ikke alle ser det eller bliver varme. Og dog er den rette, kære sol med sin varme, glans og al energi hos den ene såvel som den anden. Hvorfor lever nogle så i mørke og kulde? Fordi de har lukket døre og vinduer, og ikke ønsker at se solen. Sådan er det også med de vantro hjerter."

(Om den hellige dåb 1535)

Uge 30

"Netop fordi børnene er uden fornuft og ubegavede, er de bedre skikkede til tro, end de voksne og fornuftige, hvem fornuften altid står i vejen, så de ikke kan få deres store hoveder gennem den smalle port."

(Kirkepostillen 1525. 3. s. e. helligtrekonger)

Uge 29

Hvis man fortæller en god historie, siger Luther, så hører folk gerne efter, men hvis man taler sandheden, så sover og hoster menigheden.

Eberhard Harbsmeier i Ordet i KD

Uge 28

"Vor tro skal have en grund, som er Guds Ord og ikke sand eller mose,

menneskevane eller menneskeværk."

(Kirkepostillen, 1522)

Uge 27

Hvis Kristus viste sig i et syn for Luther, ville han sige: ”Vig bort fra mig du fandens spøgelse, Kristus kommer kun til mig i sit ord.”

Eberhard Harbsmeier i Ordet i KD

Uge 26

»At stå stille på Guds vej er at gøre tilbageskridt, at gøre fremskridt er altid at begynde forfra«. Romerbrevsforelæsning. WA 56, 486

Uge 25

Nu har jeg lige hørt dit hjertelige ord, som du inviterer mig til dit bord med. Med det ord siger du til den uværdige, at alle mine synder er mig forladt ved dit legeme og blod, som jeg tager imod ved denne nadver. Sandelig, min kære Herre og Gud, dit ord er sandhed, det tvivler jeg ikke om, det spiser og drikker jeg på sammen med dig, det ske mig efter dit ord.

Ved Herrens bord, WA 7, s. 695

Uge 24

Jeg takker dig af hele mit hjerte evige Gud og Far, fordi vi ved din godhed blev skabt ud af intet, og ud af intet dagligt bliver holdt oppe som en smuk skabning, der har krop og sjæl fornuft og fem sanser. Tak fordi du har betroet os jorden fisk og fugle og alle dyr. Derfor beder vi dig om en ret tro, Så vi – min kære Gud – også fortsat ser dig som vores skaber og tror på dig.

WA 38, s. 373

Uge 23

Herre, det mangler jeg: Du giver mig dig selv i rigt mål og i overflod, men det kan jeg ikke på samme måde gøre over for min næste. Det undskylder jeg over for dig og beder dig, gør mig storslået og giv mig overskud, så jeg også kan føre det ud i livet.

WA 15, s. 499

Uge 22

Den, der har mange goder i livet, siger ofte:

Det er mit. Men stående foran Gud må man vilkårligt sige: Gud, alt dette er dit!

Tischreden Bind 3

Uge 21

Herre, Jeg står tidligt op for at komme i gang, men løber alligevel sur i det, for jeg kommer jo ikke videre, og må altid spise mit brød med angst og bekymring. Men, Herre, jeg gør min pligt, gør det, som du har befalet mig, vil gerne gøre mig umage, og gøre det, du vil have.

Så altså: Hjælp mig med at finde balancen, hjælp mig også med at gøre det rigtige.

WA 40/3, s. 233

Uge 20

Herre, jeg er en doven hund,

derfor kommer jeg til dig,

så du kan hjælpe mig

og sætte skub i mig.

WA 10/1, s. 227

Uge 19

"Hvis der kom en fra Indien eller Etiopien, eller hvor som helst ellers, og sagde: Jeg tror på Kristus, så ville jeg sige: Det gør jeg også og derfor bliver jeg også salig. I troen og bekendelsen stemmer de kristne overens med hinanden, selv om de ellers er spredt rundt omkring i hele verden. For det hedder ikke en romersk, eller nürnbergsk eller wittenbergsk kirke, men en kristen kirke, som alle de hører til, som tror på Kristus ... Hvis man blot er døbt og tror på Kristus, er det ligegyldigt, om man kommer fra Østen eller Vesten. Ingen har noget fortrin frem for andre."

(Matthæusevangeliet 18-24 udlagt, 1537-40)

Uge 18

"Evangeliet behøver ikke noget rum eller sted, hvor det skal være, det vil og må være i hjerterne."

(Bondekrigen, 1525)

Uge 17

"Kristi død er et hav og en afgrund, som Gud Fader har kastet alle synderne i."

(Kirkepostillen, 1525)

Uge 16

"Det er bedre at give sin næste nogle penge end at bygge en forgyldt kirke for Sankt Peter. Det første er påbudt af Gud, det andet ikke."

(Prædiken 1522)

Uge 15

"Guds barmhjertighed er som himmelen, som altid står fast over os.

Under dette tag er vi trygge, hvor vi end er."

(Over Salme 15, 1532)

Uge 14

"Det er tåbelig at sige, at man skal tro sådan eller sådan, fordi konger, fyrster og flertallet tror det. Vi er ikke blevet døbt til konger, fyrster eller til flertallet, men til Kristus og Gud selv. Vi kaldes heller ikke konger, fyrster eller flertallet. Vi kaldes kristne. Sjælen kan og skal ingen råde over, hvis han da ikke kan vise den vejen til Himlen. Men det kan intet menneske gøre, blot Gud alene."

(Om den verdslige øvrighed, 1523)

Uge 13

»Intet er så småt, at Gud ikke er endnu mindre; intet er så stort, at Gud ikke er endnu større«

(WA 26, 339).

Uge 12

Ligesom de mange enkeltstykker af korn og druer bliver knust og må opgive deres isolerede eksistens for at gå op i et større hele, således må også den troendes isolerede tilværelse brydes ned og omformes for at den troende kan indgå som et individuelt medlem i fællesskabets krop.

Gregersens parafrase af WA 2, 748 i Den generøse ortodoksi.

Uge 11

”Hvad der er krøbet ud af dåben kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave selvom det ikke sømmer sig for enhver at udøve sådan et embede. Thi selvom vi alle i lige grad er præster, så må ingen selv træde frem og uden vort valg fordriste sig til at øve det, som vi alle har lige stor myndighed til. Thi det, der er fælles, kan ingen uden menighedens vilje og befaling tiltage sig.”

(”Luthers Skrifter i Udvalg” IV, side 47).

Uge 10

»Hele skaberværket er således den skønneste bog eller Bibel,

i hvilken Gud har beskrevet og malet sig selv«.

Her i Gregersens oversættelse i Den generøse ortodoksi.

Uge 9

»Hvis Ordet lyder, bliver alle ting mulige, så der ud af vandet opstår enten fisk eller fugl. Derfor er en hvilken som helst fugl eller fisk ikke andet end navne i Guds grammatik«.

Gregersens oversættelse i Den generøse ortodoksi.

Uge 8

Gud Herren viser sig for dig som venlig og fuld af trøst.

Han ser ikke på dig med sur mine eller et vredt ansigt, forskrækker ikke dit hjerte,

men smiler til dig, glad og faderligt, så du selv kan blive glad og trøstet af ham«.

Sådan forklarer Luther anden led af den aronitiske velsignelse.

Her i Gregersens oversættelse i Den generøse ortodoksi.

Uge 7

»Således ønsker nu denne velsignelse for folket, at Gud vil skænke dem lykke og alt godt, vil beskytte dem og opretholde dem, så at velsignelsen vil give dem legemlig frugt, give dem en tro ægtefælle, næring, klæder og alt, hvad der er behov for«.

Sådan forklarer Luther første led af den aronitiske velsignelse.

Her i Gregersens oversættelse i Den generøse ortodoksi.

Uge 6

"Evangeliet behøver ikke noget rum eller sted, hvor det skal være, det vil og må være i hjerterne."

(Bondekrigen, 1525)

Uge 4

"Den kristne er således på én gang retfærdig og synder."

(Store Galaterbrevs-kommentar, 1531/35)

Uge 3

"Kristi død er et hav og en afgrund, som Gud Fader har kastet alle synderne i."

(Kirkepostillen, 1525)

Uge 2

"Det er tåbelig at sige, at man skal tro sådan eller sådan, fordi konger, fyrster og flertallet tror det. Vi er ikke blevet døbt til konger, fyrster eller til flertallet, men til Kristus og Gud selv. Vi kaldes heller ikke konger, fyrster eller flertallet. Vi kaldes kristne. Sjælen kan og skal ingen råde over, hvis han da ikke kan vise den vejen til Himlen. Men det kan intet menneske gøre, blot Gud alene."

(Om den verdslige øvrighed, 1523)

Uge 1

”En god og flittig barber må have sine tanker, sanser og øjne nøje rettet på barberkniven og håret og må passe på, hvor han skærer, og hvis han på samme tid ville snakke meget eller tænke eller se på andre ting, så kunne han let skære munden eller næsen eller struben af en. Således kræver enhver ting, som skal udføres godt, det hele menneske med alle sanser og lemmer, som man siger: Den, der tænker på mange ting, han tænker ikke og gør intet godt. Og bønnen kræver da også hele hjertet fuldt og udelt, hvis det skal være en god bøn.”

Eberhard Harbsmeiers oversættelse i KD 3. januar 2017

Uge 52

Den varme, som hønen varmer sine æg ved,

kommer fra Guds Ord, så uden Ordet ville varmen være

nytteløs og uden virkekraft [...] Hvad Moses kalder velsignelse,

kalder filosofferne frugtbarhed."

(Gregersens oversættelse fra Den generøse ortodosi, WA 42, 40)

Uge 51

"Guds barmhjertighed er som himmelen, som altid står fast over os.

Under dette tag er vi trygge, hvor vi end er."

(Over Salme 15, 1532)

 

Uge 50

"Netop fordi børnene er uden fornuft og ubegavede, er de bedre skikkede til tro, end de voksne og fornuftige, hvem fornuften altid står i vejen,

så de ikke kan få deres store hoveder gennem den smalle port."

(Kirkepostillen 1525. 3. s. e. helligtrekonger)

Uge 49

"Kristus alene gør mig retfærdig på trods af mine onde gerninger og uden mine gode gerninger."

(Store Galaterbrevs-kommentar, 1531/35)

Uge 48

“Jeg vil gerne af hele mit hjerte lovprise og anbefale musikken som en aldeles ypperlig og guddomme-

lig gave. Derfor har vi så mange sange og salmer, hvor ord og tone virker samtidigt i lytterens sjæl”

(WA 50, 368 og 372)

Uge 45

De kristne bør belæres om, at man handler bedre ved at give til den fattige eller låne ud til den trængende end ved at købe aflad.

Tese nr. 43

Uge 44

”Intet menneske dør af arbejde, men ved at gå ledig og uvirksom mister folk både liv og helse. For mennesket er født til arbejde ligesom fuglen til at flyve,” er Martin Luther citeret for.

KD 291016

Uge 43

”Hvis nogen ville male et præcist billede af Gud, måtte det være et billede af lutter kærlighed, som var den guddommelige natur intet andet end en åben ild og lidenskabelig kærlighed,

der opfyldte himmel og jord.”

(Prædiken af Luther, 1532)

Uge 41

Da Vor Herre og mester Jesus Kristus sagde: Gør bod o.s.v., tilkendegav han dermed som sin vilje, at de troendes hele liv skal være en bod.

Den første af de 95 teser.

Uge 38

Jeg har virket med guds ord alene, prædiket og skrevet, ellers har jeg intet gjort. Ordet har, mens jeg har sovet, mens jeg har drukket wittenbergsk øl med Philip og Amsdorf, udrettet så meget, at pavedømmet er blevet i den grad svækket, at ingen fyrste eller kejser nogensinde har voldet det så megen fortræd.

Fra prædiken til mandagen efter invocavit

Uge 37

"Man kan ikke alene tjene Gud ved at arbejde, men også ved at feste og hvile"

fra Heinz Schillings Lutherbog

Uge 36

Når den, der skal dø, kun i ufuldkommen grad har kærligheden, giver dette med nødvendighed stor

frygt, og den er større, jo mindre kærligheden har været.

Afladstese nr. 14

Uge 35

I denne uge bliver det et citat om luthersk-evangelisk kristendom. Det er Uffe Østergaard i en fin artikel om begrebet aftenlandet (i KD 29. september), "som aldrig rigtig er slået igennem i det lutheranske Nordeuropa, som er så gennemsyret af luthersk-evangelisk religion, at vi tror, vi ikke er religiøse".

Uge 34

Troen uden kærlighed er ikke tilstrækkelig, ja, er ikke en tro, men et skin af troen,

ligesom et ansigt, set i spejlet, ikke er et virkeligt ansigt, men kun et skin af ansigtet.

Fra prædiken til Søndag Invocavit 1522

Uge 33

"...i dem er kærligheden kaptajn."

Prædiken til onsdag efter invocavit. Luther har lige omtalte nogle punkter,

som han ikke mener han skal udfolde mere. I de punkter mener han, at alt er sagt,

når bare kærligheden er kaptajn"

Uge 32

Til præst i Det Nye Testamentes forstand må man nemlig fødes og ikke fabrikeres, skabes, og ikke indvies. Denne fødsel er imidlertid ikke efter kødet, men af vand og Ånd, og foregår i genfødelsens bad. Derfor er alle kristne uden undtagelse også præster, og alle præster er kristne.

Om indsættelse af tjenere i kirken, 1523

Uge 31

»Hvo, der grunder sin religion på vold, har studeret den dårligt.«

Citeret efter Heinz Schillings bog om Martin Luther

Uge 28

"Guds barmhjertighed er som himmelen, som altid står fast over os.

Under dette tag er vi trygge, hvor vi end er."

(Over Salme 15, 1532)

Uge 27

Evangeliets virkelige kerne og grundvold er, at du først modtager og erkender Kristus som en gave, der er skænket dig af Gud og hører dig til, inden du bruger ham som forbillede.

(Indledningen til Kirkepostillen)

Uge 26

Der de tre personer og den ene Gud, som har givet os sig selv helt og fuldt med alt, hvad han er og har. Faderen skænker os sig selv sammen med himlen og jorden og alle skabninger, så de kan tjene os og være os til nytte. Men denne gave blev formørket og gjort nytteløs ved Adams fald, så derfor gav også Sønnen os sig selv og skænkede os alle sine gerninger, lidelser, visdom og retfærdighed og forsonede os med Faderen, så vi blev levende igen og retfærdiggjorte til også at kende Faderen og hans gaver. Men da denne nåde ikke ville være til gavn for nogen, hvis den forblev hemmelig og skjult og ikke kunne komme til os, så kommer Helligånden og skænker os også sig selv helt og fuldt. Han lærer os at forstå den velgerning, Kristus har vist os, hjælper os med at tage imod den og bevare den, bruge den til gavn for os, dele den ud til andre og øge og fremme den.

Luther Bekendelse, WA 26, 505-6, her oversat efter Luther (1994, 330-31)

Uge 25

Det hører med til troens væsen, at man føler sine fejl og gerne vil være fri for dem.

Fra Prædiken på påskedag 1524

 

Uge 24

Jeg tror, at Gud har skabt mig sammen med alle andre skabninger, og givet mig legeme og

sjæl, øjne, ører, og alle lemmer, fornuft og alle sanser og stadig opretholder alt dette. Samtidig

giver han klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, ægtefælle og børn, marker, dyr og

alt godt, som er nødvendigt for mig og at han rigeligt og dagligt sørger for næring til legeme

og liv, beskytter mig mod al fare og bevogter og bevarer mig mod alt ondt, og alt dette gør han ud af ren og skær faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette er jeg skyldig i at takke, love, tjene og lyde Gud. Det er vores tro.

Fra Luthers Lille Katekismus

Uge 23

I rigtige anfægtelser består den gyldne kunst alene i,

at man holder sig til Guds Ord og tilsagn

og dømmer efter dette og ikke efter hjertets følelser.

Så skal hjælpen og trøsten nok følge efter.

(Salme 23 fortolket, 1536. WA 51, 278).

Uge 22

Al kristen lære og livsførelse er jo kort, klart og rigeligt indeholdt i disse to stykker:

TRO OG KÆRLIGHED. Her er mennesket sat mellem Gud og sin næste som et middel, der modtager fra oven og giver det videre nedad. Vi er som en kanal eller et rør, gennem hvilke den guddommelige rigdoms kilde strømmer ud til andre.

(Martin Luther: Fra Kirkepostillen, over Titus 3, 4-7)

Uge 45

De kristne bør belæres om, at man handler bedre ved at give til den fattige eller låne ud til den trængende end ved at købe aflad.

Tese nr. 43